Mindst 21 mennesker er omkommet i en busulykke i Uganda.
Det skriver BBC.
Blandt de døde er 20 skoleelever.
Ulykken skete torsdag aften i landsbyen Chekwatit i Kapchorwa-distriktet.
Det ligger i den østlige del af landet.
Ifølge de første undersøgelser fik skolebussen en mekanisk fejl.
Kort efter mistede chaufføren kontrollen over bussen.
Snesevis af elever og ansatte er også kommet til skade.
Efter ulykken har myndighederne aflyst alle skolers studieture.
Forbuddet gælder, mens ulykken bliver undersøgt nærmere.

