84.043 personer har søgt ind på en videregående uddannelse.
Det viser årets nye tal.
En videregående uddannelse er en uddannelse efter gymnasiet.
Det kan for eksempel være på et universitet.
Der er lidt færre ansøgere end sidste år.
Antallet er faldet med to procent.
Flere søger dog nogle vigtige uddannelser.
Det gælder blandt andet uddannelser inden for velfærd.
Velfærdsuddannelser er for eksempel sygeplejerske.
Det kan også være socialrådgiver, lærer og pædagog.
Flere vil være sygeplejerske.
Her er antallet steget med fem procent.
Socialrådgiveruddannelsen er også gået frem.
Her er der otte procent flere ansøgere.
Færre søger ind som lærer og pædagog.
Begge uddannelser er faldet lidt.
Minister Christina Egelund glæder sig over tallene.
Hun siger, at mange stadig vil tage en uddannelse.
Hun siger også, at der i fremtiden kan komme færre studerende.
Det skyldes, at der bliver færre unge.
Færre søger uddannelser inden for it og teknologi.
Til gengæld søger flere internationale studerende til Danmark.
Ansøgerne får svar den 28. juli.
Her får de at vide, om de er kommet ind.

